Runer

Forrige år stiftede vi bekendtskab med runerækkens såkaldte æt-teori. I år vil jeg lægge ud med at bruge den som grundlag, når jeg genfortæller den nordiske mytologis skabelsesberetning, hvor man tydeligt vil kunne høre, hvorledes man i selve fortællingen bliver præsenteret for runernes naturlige rækkefølge.
Vi vil dog ikke gå i dybden med æt-teorien, men blot strejfe den overfladisk undervejs og i stedet fokusere på at lære runerne at kende i dybden udfra runenavnenes betydning og de angelsaksiske runedigte. Vi vil fortolke runerne i forhold til hinanden, når man kaster dem eller laver et oplæg.
Alle, nybegyndere som erfarne, kan deltage.
Foredragsholder er 38 år, har arbejdet med runer siden 2003 og bruger runerne primært til personlig udvikling og hvad de kan lære os om de situationer, vi står i. Vi arbejder med den ældre 24 futhark.