Spellboxes – En Kreativ Workshop

Denne workshop omhandler brugen af og arbejdet med at lave en spellbox. En spellbox kan hjælpe dig med at opnå dine drømme, hvor du samtidig gør brug af sekulære metoder. F.eks. kan du ikke forvente at et job kommer dumpende, hvis det eneste, du har gjort, er at lave en spellbox. På workshoppen kommer du til at lave din egen spellbox og gøre den klar til dit magiske arbejde. Vi vil stille forskellige materialer til rådighed mod betaling og der vil være mulighed for at bruge information fra sommerlejrens tidligere workshops.

Workshoppen er udarbejdet på baggrund af personlig erfaringer, samt viden videregivet af bl.a. Scott Cunningham

På workshoppen undervises der i følgende:

  • Hvordan man fremstiller sin egen private spellbox.
  • Hvordan man bruger en spellbox og hvordan den virker.
  • Hvordan man tilpasser sin spellbox til en selv og ens egne behov.

Du behøver ikke at have store kreative evner, sammen skal vi nok få skabt nogle smukke spellboxes, som alle kan være stolte af.

Max antal er 20 personer.

Du må gerne medbringe ting, som du mener, at du kunne få brug for at komme i. fx et billede, en pelstot osv.

Workshopprogram

  • Introduktion af the Cauldron and the Pointy Hat.
  • Hvad er en spellbox.
  • 1. pause.
  • Praktisk arbejde.
  • 2. pause.
  • Klargøring og opladning af spellbox.
  • Afrunding og feedback.

Workshoppen afholdes af:

Terra

Mit navn er Sandra eller Terra, Jeg er nordisk, wiccansk inspireret feheks. Titlen siger sig selv jeg arbejder med den nordiske mytologi og Freya og Loke har en helt særlig plads hos mig. Jeg har i en del år været wiccaner, men bruger det i dag kun som inspiration. Også spiller feer og andre væsner af den familie en betydelig rolle i mit liv og i min praksis på både godt og ondt. Derud over arbejder jeg også en del med sharmanisme, sten og krystaller og urter, så der er rigeligt at se til.De sidste 4 år har haft jeg æren af at afholde forskellige workshops og igen i år glæder jeg mig til at lærer fra mig og til at tilbringe nogle hyggelige dage sammen med jer.

Sylvana Ulvepote eller Dragehvisker.

Jeg startede med at interessere mig for Wicca i 2001, jeg er tredjegrads indviet og jeg praktiserer ægyptisk wicca. At diskutere hedenskab med andre hedninge er en udsøgt nydelse for mig og jeg kan rigtigt godt lide at høre om, hvad andre gør og således blive inspireret til at gøre ting anderledes. Både hedensk sommerlejr og vinterlejr er frirum for mig, hvor jeg kan 100% være mig selv.

Det er 5. år på sommerlejren for mig og har været ”lærer”, i en eller anden funktion, de sidste 4 år, og jeg nyder i fulde drag at undervise alle jer dejlige mennesker!

Må Isis brede sine vinger over dig og Thoth give dig del i hans kundskab.