Hytten

Sommerlejren afholdes i år i Skåstrup Strand Lejren, ved Bogense på Fyn.

Lejren ligger tæt ved skov og strand med direkte adgang til en god og børnevenlig badestrand med badebro. Fra lejren er der udsigt over Lillebælt og Kattegat, og man kan se til Jylland og Æbelø.

Lejren ligger på en 10.000m2 stor naturgrund, der er beplantet med hybenroser.

Lejren ligger 8 km vest for Bogense, og fra lejren er der 2 km til dagligvarebutik med is- og pølsebod samt gratis internet. Der er desuden også fibernet på lejren. Grunden er udstyret med fodboldmål og gynger og indrettet med en hyggelig bålplads. Selve lejrbygningen ligger med en smuk udsigt over vandet.

Sove afdelingen består primært af 4 stk. hhv. 8 personers og 6 personers rum. Derudover er der to værelser med plads til to og et enkelt med plads til fire personer, de er dog primært er forbeholdt folk med særlige behov. Hytten har også en 200m2 stor spisesal som udover spisning også anvendes som hygge- og opholds rum under hele lejren. Hytten er udstyret med et stort industrikøkken, hvor der dog kun er adgang for madholdet da de har brug for pladsen.

Læs mere om hytten på udlejerens hjemmeside.

Rejsevejledning til både offentlig transport og bil findes under transport.

Fællesarealer og køkken

Udearealer

Sovearealer